top mid bottom


ESG     BÆREDYGTIG FORVALTNING

Hos PENSIONS tilstræber vi, at tilbyde dig en nem og overskuelig tilgang til bæredygtig forvaltning af din opsparing. Vi opretholder en løbende dialog med vores partnere om bæredygtige investeringer og vigtigheden for inkludering af bæredygtige risici i alle opsparings- og investeringsprogrammer. Dertil sikrer vi en løbende og fokuseret udvikling af tilbud, produkter og muligheder med dette emne i højsæde, ligesom vi sikrer generel adgang til information vedrørende bæredygtighed for de opsparingsprogrammer og fonde, som har bæredygtige temaer i sin investeringsstrategi. Herunder kan du læse om vores politik og tilgang til bæredygtig forvaltning. Hvis du ønsker at gå direkte til opsparing og investering, kan du gøre det her.





BÆREDYGTIG INVESTERING

PENSIONS har fokus på ansvarlighed, herunder bæredygtighed. I forbindelse med både investerings- og rådgivningsprocesserne hos PENSIONS tilstræbes, at en række internationale standarder og retningslinjer inden for miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og god virksomhedsledelse, også kendt som ESG-forhold, efterleves og overholdes.

PENSIONS opsparings- og investeringsforvaltere sikrer, at såvel investeringsprocesser som investeringsprodukter, herunder også livscyklus opsparings programmer til enhver tid efterlever PENSIONS krav til ansvarlig investering. PENSIONS foretager løbende overvågning samt en årlig screening af forvaltere, strategiske samarbejdspartnere samt alle livscyklus opsparingsprogrammer, for at sikre, at disse efterlever standarder og retningslinjer for samfundsansvar i produkter og processer såvel som ansvarlig forvaltning og rapportering af bæredygtige investeringsprogrammer.

Den fortløbende overvågning og screening udføres efter PENSIONS ”R-SIX” skabelon, som er PENSIONS propreitære bæredygtighedsevalueringsmodel. R-SIX tilsigter at skabe en ensartet evaluering på tværs af forvaltere og produkter. R-SIX (Relative Sustainable Investing Index) skabelonen tager udgangspunkt i PENSIONS livscyklus opsparings- og investeringsprogrammer.

PENSIONS integrerer bæredygtighedsrisici i sin fulde investeringsproces. Alle PENSIONS livscyklus opsparingsprogrammer er eksponeret overfor potentielle bæredygtighedsrisici, idet alle underliggende investeringsprodukter i mindre eller større omfang er berørt af det bæredygtige tema. Bæredygtighedsrisici defineres som miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige begivenheder eller omstændigheder, som kan have væsentlig negativ indvirkning på investeringens værdi, hvis de indtræffer. PENSIONS integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsproces ved dataindsamling for de enkelte investeringsprodukter, hvor der tages højde for hvilke virksomheder, sektorer og lande som investeringsproduktet baseres på. Dels foretages der en grundig analyse af den enkelte samarbejdspartner/forvalter ud fra et ESG-perspektiv og der holdes løbende dialog med samarbejdspartnere om ansvarlig investering.

PENSIONS sikrer, at forvaltere og strategiske samarbejdspartnere, holder sig opdateret på ESG forhold omkring de investeringsprodukter de tilbyder hos PENSIONS, og at de er i stand til at identificere og vurdere potentielle bæredygtighedsrisici, herunder være i stand til at opsætte restriktioner og sanktioner på visse lande, sektorer, industrier, virksomheder mm. Der vil under udvælgelsen af strategiske samarbejdspartnere på forvaltningsområdet ydermere lægges vægt på at samarbejdspartneren:



  • Integrerer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i såvel analyser som beslutningsprocesser.

  • Lever op til krav til information og rapportering vedrørende bæredygtige investeringer.

  • Tilstræber at anvende sin ejerposition til at styrke bæredygtighed ved at integrere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i sin governance af sit ejerskab.

  • Tilstræber at anvende sin ejerposition til at skabe åbenhed om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i de organisationer der investeres i.


BÆREDYGTIG RÅDGIVNING

På tilsvarende vis som under investeringsprocessen er der fokus på integrering af bæredygtighedsrisici i rådgivningsprocessen omkring PENSIONS medlemmer. Formålet med rådgivning af PENSIONS medlemmer er, at træffe de bedst mulige investeringsbeslutninger når det kommer til pensionsplanlægning, samt at tilbyde konkurrencedygtige opsparings- og investeringsprodukter der leverer det bedste risikojusteret langsigtet afkast.

I rådgivningsprocessen af medlemmet tages der højde for medlemmets holdning til bæredygtighed og dette inddrages i den endelige pensionsplan. Medlemmet får mulighed for at opspare sin pension i investeringer der konkret har fokus på miljø- og klimaforhold, social ansvarlighed og selskabsledelse. Det giver det enkelte medlem mulighed for at opnå et solidt risikojusteret afkast på langt sigt, uden at gå på kompromis med samfundsansvar og bæredygtighed. Forud for indgåelse af et nyt kundeforhold oplyses kunden om de mulige bæredygtighedsrisici der kan være forbundet med det endelige pensionsprodukt. Typisk kan der være en lille mængde af selskaber eller industrier i det samlede pensionsprodukt, som udøver forretningsdrift på udsatte erhvervsområder, hvilket kan have en negativ effekt på investeringen.

PENSIONS sikrer, at opsparings- og investeringsprodukter, der markedsføres som bæredygtige, og som stilles til rådighed for PENSIONS kunder, er suppleret med let tilgængelig information om såvel produktets bæredygtige profil samt dets klassificering i forhold til kriterier for ambitionsniveau om bæredygtighed.

Hos PENSIONS er bæredygtighedsrisici integreret i aflønning og kompensation på tilsvarende vis som andre typer risici for PENSIONS. Aflønning og kompensation er en del af de samlede ansættelsesvilkår, som afspejler såvel medlemmerne som PENSIONS interesser, og de har til formål at fremme en fælles langsigtet og bæredygtig strategi.



BÆREDYGTIG OPSPARINGSVALG

Som udgangspunkt, og hvis du ikke gør yderligere, investeres din opsparing i henhold til den opsparingsplan, som er aftalt med din arbejdsplads. Mulighederne for en bæredygtig opsparingsplan er store, både for virksomheden og for dens medarbejdere. De fleste forvaltere stiller idag et eller flere livscyklus opsparingsprogrammer med en bæredygtig profil til rådighed. Dertil udbyder PENSIONS et stort udvalg af individuelle fonde med et bæredygtigt fokus, herunder også fonde med et meget højt bæredygtigt ambitionsniveau, som f.eks. tilbyder eksponering til de allermest ambitiøse virksomheder og industrier indenfor bæredygtig transformation.

Du finder let opsparings- og investeringsprogrammer med et bæredygtigt fokus. Såvel opsparings- og investeringsprogrammer med miljømæssige og socialt fremmende egenskaber (Artikel 8 i EU’s Disclosureforordning, SFDR), som opsparings- og investeringsprogrammer med et direkte bæredygtigt mål jf. 9 i EU’s Disclosureforordning (SFDR) er mærket med PENSIONS logo for bæredygtig opsparing og investering.

ESG

Hvis du ønsker at se hvordan din opsparing investeres, eller hvis du ønsker at ændre din investerigsstrategi, kan du logge ind på Mit PENSIONS og gå til menupunktet ”Mine investeringsafdelinger”.

Du skal være opmærksom på, at hvis du ønsker at tilføje nye investeringer til din investeringsstrategi, skal du udvælge investeringsafdelingerne og tilføje dem til din mappe INDEN du logger ind. Du kan se investeringsmulighederne fra PENSIONS udvalg af investeringsforeninger her. Hvis du ønsker at ændre din investeringsstrategi, bør det ske i et meget tæt samarbejde med din rådgiver.




  Læs om opsparing    Læs om forsikring    Søg investeringsafdeling

  KOM GODT IGANG FAQ

Herunder kan du søge svar på hyppige spørgsmål til PENSIONS



Kan jeg blive PENSIONS medlem uden en arbejdsgiver ?

PENSIONS pensionsplaner tilbydes til virksomheder og deres ansatte. På sigt vil vi kunne tilbyde vores opsparings- og investeringsunivers til frie opsparingsdepoter.

Hvordan kontakter jeg min rådgiver ?

Når du logger in på din Mit PENSIONS side fremgår det hvem der er din rådgiver. Den HR ansvarlige på din arbejdsplads kan også fortælle om jeres pensionsplaner, og kan også oplyse dig om hvem der er din rådgiver. Du er naturligvis også altid velkommen til at ringe til vores kundeservice.

Kan min ægtefælle / samlever oprette en opsparing igennem min ordning ?

Nej, ordningen tilbydes til ansatte i din virksomhed. Du har dog mulighed for at sikre din ægtefælle/samler og børn igennem forskellige forsikringsdækninger.

Hvordan er jeg stillet ved fratrædelse ?

Når du fratræder din stilling, bliver din ordning omtegnet til en præmiefri aftale (fripolice efter fratrædelse). Her har du følgende muligheder:

- Ingen fortsat indbetaling. Dine risikodækning ophører og din pensionsopsparing vil fortsat være placeret i de valgte afdelinger. De løbende omkostninger vil blive taget af din opsparing.

- Fortsat indbetaling fra ny arbejdsgiver. Risikodækninger fortsætter på nye vilkår. Opsparingen fortsætter uændret i de valgte afdeliger.

- Tiltræder du hos en ny arbejdsgiver, der har deres pensionsplaner hos PENSIONS, vil dine dækninger fortsætte på de nye vilkår, der er aftalt med den nye arbejdsgiver.

- Du kan til enhver tid overflytte dine opsparinger hos PENSIONS til et andet pensionsselskab.

Hvad sker der hvis jeg tager orlov eller går på barsel uden løn ?

Din ordning vil blive omtegnet til en præmiefri aftale/fripolice ved starten på din orlov. Administrationsomkostninger vil blive trukket fra dit depot. Du vælger selv om du vil opretholde dine risikodækninger ved at trække udgiften hertil fra dit depot.

Kan jeg samle alle mine pensionsordninger hos PENSIONS ?

Ja, og du betaler kun administrations-omkostninger til flytning (§41) ét sted. At samle sine pensioner hos én pensionskasse, giver færre omkostninger, og et bedre overblik.

Hvor meget får jeg udbetalt ved anmeldelse af kritisk sygdom ?

Hvis du logger ind på din Mit PENSIONS side og går til menupunkt "Mine dækninger", vil du få et overblik over sum-størrelserne i dine nuværende dækninger.

Hvorfor bliver jeg logget ud af Mit PENSIONS når jeg vil søge investeringsafdelinger

For at beskytte dine data, logges du automatisk ud af Mit PENSIONS, så snart du tilgår de generelle og ikke personlige sider på vores platform. Vi har valgt at prioritere dine datas sikkerhed ved at etablere dette princip, også selvom det nogle gange kan opleves som en mindre uhensigtsmæssighed.

Kan jeg få et samlet overblik over min pensionsordnings bestemmelser ?

Vi har samlet de komplette bestemmelser for din pensionsordning i dokumentet "PENSIONS Generelle bestemmelser", som du kan åbne ved at anvende donwload linket herunder.

   PENSIONS Generelle bestemmelser



  Vi håber, at denne "Kom godt igang" guide giver dig et godt overblik over dit engagement hos PENSIONS. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte vores kundeservice hvis du har yderligere spørgsmål. Den HR ansvarlige på din arbejdsplads kan ligeledes fortælle om jeres pensionsplaner, og kan også oplyse dig om hvem der er din rådgiver.